Kunst må gerne udfordre virkeligheden

Har du tænkt over hvad kunst egentlig er? Nogle vil hævde at kunst forestiller noget konkret, andre vil sige at kunst er smukt at se på – men kunst er meget mere end det. Kunst kan være grimt og smukt, den kan vække gode som dårlige følelser.

Kunst må gerne provokere og skabe debat, for netop når et kunstværk kan inspirere nogen til at snakke om det, så kan det kaldes kunst. Set i det lys findes der hverken rigtigt eller forkert i kunstens verden. Her kan alting være et kunstværk.

Alle mennesker er forskellige, og på en måde er vi alle et lille kunstværk frembragt af naturen. Vores forskellighed stoppe ikke på overfladen, den ligger dybt i vores mentale eksistens. Vi har alle et forskelligt syn på verden – og hvad der er rigtigt eller forkert. Netop derfor er kunst noget subjektivt, både i sin tilblivelse og i publikums fortolkning.

Kunst skaber dialog og eftertanke

Du kan ikke selv afgøre om dit værk er godt eller dårligt. Den barske sandhed er at det er dit publikum der fælder dommen. Set i kunstnerens perspektiv kan processen, i et kunstværk, være god eller dårlig, eller måske får du formidlet præcist det du ønsker, men verden ser noget andet.

Det dit publikum ser, skaber dialog mellem mennesker; en dialog der er mere eller mindre konstruktiv. Nogle gange udfolder dialogen sig som et par undrende grynt, og andre gange udvikler den sig til højrøstet meningsudveksling. Kunst må gerne skabe uenighed – det er her vi mærker at vi ikke er ens, og at der er mange vinkler på livet.

Noget at tænke over

Når du laver billeder, så formidler du et lille stykke af dig selv. Nogle gange vil et menneske betragte dit værk og stå tavst i lang tid for bare at kigge, og lade sig flyde med i tankerne der former sig. Det er dit publikums egne følelser og perspektiver på livet der bliver vækket af dit værk. De vil undres eller begejstres, og ofte vil de finde ro til at tænke over deres liv eller den følelse du har vækket gennem dit værk.

“Kunst er ikke hvad du ser, men hvad du får andre til at se.” – Edgar Degas