Web Analytics
Skip to main content

ArtCoMa, Frederikshavn

Tørresnor på Diskoøen 45x65 cm

Tørresnor på Diskoøen 45x65 cm

 

Du kan nå at opleve ArtCoMa på Frederikshavn Kunstmuseum inden 14. oktober 2023

I lørdags - d 16. september 2023 havde kunstnersammenslutningen ArtCoMa fernisering på Frederikshavn Kunstmuseum. Og jeg (Anna Grethe Aaen) er én af de fem medlemmer af ArtCoMa.

Det var en stor dag for mig, da det var første gang, at mit bidrag udelukkende var værker, malet med neopastel/oliekridt – og mit tema var GRØNLAND.

Jeg har arbejdet længe med neopasteller/oliekridt til denne udstilling. Jeg maler med de meget bløde neopasteller, som næsten smelter i hænderne, og jeg kan let ”komme til” at tage en lille ”stump” af farverne. Det bliver man ikke populær af.

GRØNLAND kom jeg til allerførste gang i 1986 og blev meget betaget af den storslåede natur og de små samfund. Vi kommer der stadig jævnligt, eftersom vores yngste søn med familie er bosat i Nuuk.

Det er det karakteristiske fjeld Sermitsiaq i Nuuk, jeg er inspireret af i forskellige vinkler og belysninger. Derudover nyder jeg at gå til Myggedalen, hvor de små farvestrålende huse ligger på kanten til havet. Og det er en ekstra gevinst, når der er tøj på tørresnorene.

De seneste værker er mine træsnit af isbjørne, hvor jeg på to af dem også har brugt neopasteller.

Isbjørnene har jeg kun oplevet i død tilstand i Grønland.

Billede2.jpg

Isbjørn, silhuet, Træsnit med neopastel, 70x100 cm

Styrke vores Fællesskab - Velkommen til at dele

VKV MEDLEMMER

Se præsentationer med billeder og kontaktinfo, - på et landkort

HVEM?

“Vores Kunstneriske Virke”,s medlemmer

følg os på FaceBook

HVORDAN?

Send informationer til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du kan også få hjælp. 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

“Vores Kunstneriske Virke” is in collaboration with fish-IT, CVR  49980655. Lunar Bank, 6695-1006858224 - THIS SITE IS DEVELOPED AND MAINTAINED BY WEB-KONSULENT.DK