Web Analytics
Skip to main content

Galleri SAM i Billund præsenterer

Billedkunstneren Ingrid Villesen fylder 80 år den 25. februar 2024.

Vi markerer den runde dag med en separatudstilling med kunstnerens værker - de fleste helt nye (link).

 
Der vil være fernisering den 24. februar klokken 14-17 - Ingrid Villesen vil være til stede.

Udstillingen er kurateret af Ingrid Villesens to døtre, kunstnerne Anna Sørensen og Gitte Villesen.

Borgmester Stephanie Storbank holder åbningstalen og tidligere mangeårig formand for Billund Kunstforening, Kirsten Vagtholm holder ferniseringstalen.

Foto: Matilda Mester

 

I forbindelse med ferniseringen vises en helt ny portrætfilm af kunstneren - "Et billede af Ingrid Villesen" med Matilda Mester som filmfotograf og instruktør. Filmen er produceret med støtte fra Billund Kommune og Sparekassen Kronjylland, Billund afdeling. 

Ingrid Villesen er uddannet ved Det Fynske Kunstakademi i Odense i 1965 og hun har en lang kunstnerisk produktion bag sig – Ingrid Villesen har været repræsenteret med værker på en lang række udstillinger i flere end 50 år.

Ingrid er inspireret af hverdagen, dels erindringer fra barndommen i Vestjylland, dels af hverdagsbilleder, som hun først skitserer og derefter skaber sin kunst ud fra. Skønt de fleste motiver er tydelige, er de ikke naturalistiske. Hun mestrer om nogen antydningens kunst, der lader beskueren finde sin egen fantasi.

Det er kendetegnende, at der er visse motiver, som går igen i mange variationer. For eksempel er der mange malerier af landskaber, hvorigennem folk bevæger sig til fods eller på cykel, der er mange malerier med får og høns. Og der er for eksempel også mange variationer af kvinder, der sidder sammen ved et bord. Motiverne er skabt ud fra hukommelsen og er set af Ingrid Villesen på et tidspunkt, det kan være på en nylig gåtur i Grene Sande eller på en rejse i udlandet. Og visse elementer i hendes motivverden stammer fra hendes barndom på landet. På den ene side er der en række tilbagevendende motiver, men en mængde af forskellige elementer bliver også kombineret igen og igen på nye måder. Det skaber nye motiver og nye variationer.

De enkelte motiver er malet ret hurtigt, der er kun lige de få streger der er nødvendige for at man genkender for eksempel cyklisten i modvind. Rytmen, kompositionen, farverne og lyset skal være rigtige, og det skal se let og nemt ud. Dette sker i en proces med utroligt mange overmalinger. Cyklisten og hønsene flytter sig fra det ene maleri til det næste, før maleriet er færdigt. Det er en meget langsom arbejdsmetode, og det færdige maleri består som regel af mange lag. Lag, der er med til at give farverne den dybde og det lys, som er karakteristisk for Ingrid Villesens maleri. Den hurtige streg er umiddelbar og giver en følelse af nærvær.

 

 
Styrke vores Fællesskab - Velkommen til at dele

VKV MEDLEMMER

Se præsentationer med billeder og kontaktinfo, - på et landkort

HVEM?

“Vores Kunstneriske Virke”,s medlemmer

følg os på FaceBook

HVORDAN?

Send informationer til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du kan også få hjælp. 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

“Vores Kunstneriske Virke” is in collaboration with fish-IT, CVR  49980655. Lunar Bank, 6695-1006858224 - THIS SITE IS DEVELOPED AND MAINTAINED BY WEB-KONSULENT.DK