Elin Josefina Smith Wolffsen

Hendes værker er blandt meget andet et opgør med pænheden og en måde at søge ind i vildskaben. I hendes kunst er vildskab nemlig noget af selvstændig værdi. Lidt ligesom det var det hos de tyske ny-ekspressionister, Die Neuen Wilden, der søgte vildskaben gennem subjektive, emotionelle formeksperimenter med stærk farvebrug og voldsom penselføring. Men al denne voldsomhed og heftighed, alt dette temperament, eksisterer ikke alene, og forestillingen om kunstnergeniet, der alene skaber ud fra et dybt dyrisk instinkt er en myte . Vildskab findes ikke som kunst uden at tanken involveres – eller - vildskab kan ikke omsættes til kunst uden at intellektet spiller med. På den måde indeholder vildskaben sin egen modsætning i kunsten. Den er ikke bare handling, den er også tanke, den er ikke bare instinkt, den er også fornuft, den er ikke bare natur, den er også kultur. Men det forunderlige ved den ægte vildskab i kunsten er, at den ikke tæmmes ved mødet med sin egen modsætning. Den beholder sin vildskab, måske fordi det modsætningsfyldte er en del af dens væsen.