Hanne Jette Guttesen
Det næstbedste ved Færøerne er naturen og lyset…..
(Det bedste er færingerne!)
Lige siden jeg som ung første gang besøgte Færøerne med min kommende mand, har jeg været fortabt. Jeg blev dybt betaget af færingerne og deres stærke familiebånd, som også kom mig til gode, da min mands store familie tog varmt imod mig. Stadig har vi heldigvis nære relationer i landet.
Det næstbedste ved Færøerne er naturen og lyset! Som billedkunstner inspireres jeg af lyset, tågen, regnen, der gør farverne stærke, og de mange nuancer af grønt. De farvestrålende huse ligger som byggeklodser i landskabet, og farverne i vandet skifter fra stålgråt til smaragdgrønt – alt dette er dybt under huden på mig.
Jeg er født i Thy og pensioneret lærer, gift med Julius Guttesen fra Skopun. Vi bor på en gård i Bindeballe nær Billund. Som autodidakt maler er jeg medlem af Randbølgruppen, en lokal kunstnergruppe, hvor vi hvert år i pinsen udstiller sammen med 800-1000 gæster. Her præsenterer jeg mine værker, inspireret af vores mange rejser til Færøerne, og deler de dybe indtryk, naturen har givet mig.
Færøernes skiftende lys, dramatiske landskab og de stærke menneskelige relationer fylder mine værker og sjæl.
Type
Billedkunstner
Hanne Jette Guttesen
Det næstbedste ved Færøerne er naturen og lyset….. (Det bedste er færingerne!)