Mit besøg ved Adi Holzers årlige atelierudstilling
Sidst i august åbner Adi Holzer og hans hustru, Kirsten Inger, hvert år deres hjem i Hareskovby for publikum. Den såkaldte atelierudstilling har fundet sted i mange år, og det er en tradition, der samler både lokale og folk langvejsfra. Selvom navnet antyder, at det foregår indenfor, er det i virkeligheden haven, der er den store scene. Her står kunsten side om side med naturen, og det hele bliver til en udstilling, hvor både mennesker og værker får plads.
I år varede arrangementet hele weekenden, men jeg selv deltog kun lørdag. Dagen begyndte i godt vejr, og allerede fra formiddagen strømmede gæsterne til. Haven var fyldt af liv – folk bevægede sig i en jævn strøm gennem stierne, stoppede op foran et billede eller en glaskulptur, snakkede sammen og gik videre. Stemningen var afslappet og åben.
Jeg har i mange år haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Adi som webmaster, og derfor har jeg fulgt hans kunst også gennem skærmen. Men det er noget andet at se værkerne her i haven. Glasværkerne reflekterede sollyset, og farverne i malerierne virkede stærke under den åbne himmel. Det er tydeligt, at stedet spiller en vigtig rolle – haven bliver ikke bare en baggrund, men en del af oplevelsen.
Midt på dagen var der planlagt et musikalsk indslag. Oprindeligt skulle klovnen Benny Schumann have optrådt, men han måtte melde afbud. I stedet trådte sangerinden Rachel Lara og guitaristen Tobias Krogh til. De gav en lille koncert i haven, som hurtigt samlede publikum. Musikken gled fint ind i rammerne og skabte en fælles oplevelse blandt de mange fremmødte.
Selvom programmet ændrede sig, virkede gæsterne tilfredse. Det er en del af charmen ved disse arrangementer, at de ikke behøver at være fuldstændigt forudsigelige. Adi og Kirsten Inger har et netværk af kunstneriske venner, der kan træde til, og det giver arrangementet en særlig åbenhed. Man kan komme for kunsten, men man går ofte hjem med mere – nye indtryk, samtaler og oplevelser.
Jeg bemærkede også, hvordan havens udtryk forstærkede stemningen. Den er en lidt vildtvoksende, med plads til at man hele tiden opdager noget nyt bag næste busk. Der er skulpturer og glasfigurer placeret mellem blomster og træer, og man får fornemmelsen af, at kunst og natur vokser sammen. Det passer godt til Adi’s univers, hvor lys og farver spiller en central rolle.
Besøget mindede mig om, at en udstilling ikke behøver at være på et museum eller i en stor sal for at gøre indtryk. Når man går gennem haven, mærker man, at kunsten er en del af hverdagen, ikke noget fjernt eller utilgængeligt. Det gælder både Adi’s egne værker og de bidrag, som hans venner bragte med.
For mig personligt er det en særlig oplevelse at deltage. Dels fordi jeg kender Adi gennem vores samarbejde, dels fordi jeg som gæst kan se, hvordan udstillingen også betyder noget for lokalsamfundet. Det er ikke kun en præsentation af kunst, men også et mødested. Mange hilste på hinanden, snakkede og udvekslede indtryk. Det hele gav en følelse af fællesskab, som er svær at skabe i mere formelle rammer.
Det, der altid gør indtryk, er hvor mange forskellige former for kunst, man møder. Selvfølgelig fylder Adi’s egne værker mest: malerier, grafik og glas. Men han og Kirsten Inger inviterer hvert år også andre kunstnere, som er venner af huset, til at udstille sammen med dem. Denne gang var det bl.a. maleren Kirsten Terp B. og keramikeren Kasper Johansen. Desuden deltog Honningpigerne fra Himmerland, som præsenterede deres produkter. Det gav tilsammen en udstilling, hvor forskellige udtryk mødtes i en fælles ramme.
Da jeg til sidst forlod haven lørdag eftermiddag, tænkte jeg over, hvor meget der faktisk sker på sådan en dag. Det er ikke kun billederne og skulpturerne, men også menneskene, musikken og stemningen. Det er summen af det hele, der gør Adi’s årlige atelierudstilling til noget særligt.
Jeg er glad for, at jeg igen fik mulighed for at være med. For selvom jeg kun var til stede den ene dag, var oplevelsen rig på indtryk. Og jeg ved, at mange af de andre gæster havde det på samme måde. Det er ikke bare en udstilling – det er en tradition, som år efter år giver plads til både kunst, musik og mødet mellem mennesker.
Flere oplysninger på hans WEB-side: https://adiholzer.com/
Her i vort fællesskab må vi gerne dele